528-Tetra

home

Start Norge

Goodeider

Tapatia occidentalis

Allodontichthys
       hubbsi
       polylepis
       tamazulae
       zonistius
Alloophorus
       robustus
Allotoca
       catarinae
       diazi
       dugesii
       goslinei
       maculata
       meeki
       regalis
       Aquiles Serdan
       zacapuensis
Ameca
       splendens
Ataeniobius
       toweri
Chapalichthys
       encaustus
       pardalis
       peraticus
Characodon
       audax
       garmani
       lateralis
       Los Berros
       Guadalupe Aguilera
       Abraham Gonzales
       Amado Nervo
       Los Pinos
       27. de Noviembre
Girardinichthys
       multiradiatus
       turneri
       viviparus
Goodea
       atripinnis
Ilyodon
       amecae
       comala
       cortesae
       furcidens
       whitei-lennoni
       xantusi
Skiffia
       bilineata
       francesae
       lermae
       multipunctata
       spec. Zacapu
Xenoophorus
       captivus
       spec. Illescas
Xenotaenia
       resolanae
Xenotoca
       eiseni
       melanosoma
       spec. San Marcos
       variata
Zoogoneticus
       purhepechus
       quitzeoensis
       tequila

Universitet Morelia

© All rights reserved
 2000 - 2011
Guenter Ellenberg

 

All oversettelse fra tysk til “skandinavisk” er gjort av Jan Arne Stenløkk, Stavanger, Norge

Ameca splendens

MILLER & FITZSIMONS, 1971

Tysk navn:
Ameca - Kärpfling / Schmetterlings - Kärpfling

Familie:
Goodeidae JORDAN, 1923

Underfamilie:
Goodeinae JORDAN, 1923

Førstebeskrivelse:
MILLER, R. R. / FITZSIMMONS, J. M. (1971): Ameca splendens, a new genus an species of goodeid fish from western Mexiko, with remarks on the classification of the Goodeidae. Copeia, No. 1, pp. 1 - 13.

Opprinnelse til artsnavnet:
splendens (lat.) = glinsende (etter skjell på fisken).

Typelokalitet:
Rio Teuchitlan, nær stedet Teuchitlan og Rio Ameca, 10 km øst for Ameca, Jalisco, Meksiko.

Metriske data:
Ryggfinne = 13 - 14 finnestråler;
Analfinne = 15 - 16 finnestråler;
Ryggfinne = 14 - 15 finnestråler;
Bukfinne = 6 - 7 finnestråler.

Dette er en art som er relativ enkel å holde, og har vært i stabile europeiske akvariestammer i over 70 år med den tilpassningen som fisken har fått av dette. Ingen større krav stilles til vannet (som bør være minst 10°dGH hardt) og endringer i vannparametere skaper ingen store problemer. Temperaturen bør om dagen veksle mellom 22°C og 28°C. En akvarist har observert at fiskens farger ble sterkere med økt vanntemperatur. Om natten kan det gjerne falle ca. 5°C, noe som er en fordel for stell og fiskens trivsel.

Denne vakkert fargede arten er en kraftig og livlig svømmer. De må derfor ha et akvarium på minst 200 liter, med rikelig plass for å svømme rundt. Det er heller ingen problem å ha Ameca splendens sammen med andre fisk på samme størrelse. Hannen blir opp til 8 cm, hunnen opp til 12 cm. Lang. Noen hanner født i akvarium kan nå samme lengde som hunnen. Særlig dominante hanner får et gult tverrbånd på enden av halefinnen. Begge kjønn har en grålig kroppsfarge med sorte prikker. Hos begge kjønn strekker det seg en lengdestripe av mørke punkter fra gjellelokk til haleroten. Hos eldre hanner kan det bli en flott grønn-metallisk farge på rygg og sider. Ryggfinnen hos hannen er vesentlig større enn hos hunnen. Begge kjønn har gjennomsiktige finner på hale, rygg og bukfinner. Eldre hanner (for det meste dominante) kan få gulfarget kant på rygg- og analfinne.

 

369-Ameca_splendens
Ameca splendens
Foto: Ron DeCloux

 

Det kjennes utallige akvariepopulasjoner med forskjellige fargevarianter. Dette sees tydelig på fotografiene.

Det er mange akvarister som holder Ameca splendens. Fiskene har flotte farger, og i parring eller ved imponering ovenfor andre hanner viser hannfiskene flotte farger, som rødt, gult og sort. Kroppen virker noe høyrygget, og særlig hos eldre hanner kan en se utviklet høyt ryggparti.

Det er interessant at hunnen begynner parringsdansen. Hunn sitrer lett, og stiller seg ved hannen. Denne skjelvingen intensiveres, og hannen imponerer hunnen med samme skjelving. Til slutt svømmer begge kjønn fra hverandre. Den påfølgende parringen avslutter dansen.

Arten er lett å oppdrette, men da hunnen ikke har et forråd av sperma (slik som hos f. eks. guppy), må ny parring finne sted etter hvert kull. Drektighetstiden er 55-60 dager, og det kastes opp til 30 unger som kan være 20mm ved fødselen. De etterstrebes ikke av voksne fisk. Det vedhengte trophotaenium kaster ungfisken etter senest 2 - 3 dager.

 

503-Ameca splendens 21Trophotaenien
Ameca splendens unge etter fødselen med vedhengt Trophotaenium.

       

På grunn av ungenes størrelse, er det ingen problem å fore de opp på artemia og fint flakfor, noe de tar villig. De oppnår kjønnsmodning i en alder av 3 måneder, og hannen farger da prektig ut. Hunnen kaster unger i en alder av 5 måneder, men så lenge hun er under 5 cm stor, er det små kull som produseres. Etter fødselen har hunnen ekstremt innsunket buk og er meget tynn, så man er i tvil om den vil overleve. Men med god foring kommer hunn seg raskt. Hannens parringsdans er imponerende å se, og det er vel vært å få observert dette.

Hannene hos Ameca splendens danner via innbyrdes kamper en rangorden. To kjempende hanner stiller seg side ved side, sperrer ut finnene og slår med raske haleslag mot hverandre. De kan knuffe med munnen i siden på rivalen, men det kommer sjelden til skader og selv finnene skades ikke. Etter å ha observert fiskene en tid, kan en kjenne igjen den dominerende Alpha-hannen, som har intensivt, lysende gule tverrbånd på kanten av halefinnen. I tillegg kan kant av rygg- og analfinne ha en gul kant. Andre hanner, lavere på rangstigen, blir jaget bort. De utvikler ikke slike farger og vokser heller ikke så godt. Ved å holde vare 2-3 hanner sammen, kan den svakeste dø av stress som følge av permanent undertrykking. Blir det derimot satt inn mange hanner (8-10, med tilstrekklige hunner), fordeles aggresjonen og rangfordelingen blir mindre tydelig. Hvis ikke tilstrekkelig hanner settes inn, må det være gjemmesteder i form av planter, stein og røtter.

I naturen består planteveksten av Ceratophyllum og vannhyasinter. Enkelt forekommende større stein er dekket med alger.

Ameca splendens er alltid nysgjerrig og frempå, og en meget sulten goodeide. Ernæringsmessig er den uten problem, og tar flak-, frossen- og levendefor av alle slag, men også plantekost skal finnes, som bladspinat. I tillegg skal alger være til stede i akvariet som et tilleggsfor.

 

131-Ameca splendens 08
Etter: Aqualog Verlag, Tittel: Alle Lebendgebaerenden,
Foto: E. Schraml.
Akvariepopulasjon

 

 

361-Ameca_splendens-19a
Ameca splendens
Foto: Leo van der Meer

 

 

362-Ameca_splendens-20a
Ameca splendens
Foto: Leo van der Meer

 

 

364-Ameca_splendens-23a
Ameca splendens
Foto: Leo van der Meer

 

 

Ameca splendens 1-Krönke
Ameca splendens
Foto: Dr. Frank Krönke

 

 

 

Opdræt af Ameca splendens

Skrevet af: PAT HARTMAN
Dansk oversættelse: KENNETH STAUGAARD

Når jeg opdrætter A. splendens, eller goodeider i al almindelighed, benytter jeg mig af "shake and bake" metoden, beskrevet af Mike Schadler i hans opdrætsrapport om forsømte cichlider (Sandpiper, septemper 1981).

Men hvad har den levendefødende A. splendens tilfælles med mundrugende cichlider? Det er ganske simpelt: tag to fisk og put dem i et akvarie (selvfølgelig en han og en hun), og er du tålmodig nok, vil der før eller siden komme unger.

Men glem aldrig Murhpys lov også gælder for akvariehobbyen.

A. splendens tilhører goodeidefamilien og kommer fra det vestlige Mexico. Normalt bliver fiskene omkring 10 cm, og allerede ved en størrelse af ca 5 cm er de kønsmodne.

Begge køn har en grøn-grå krop der er markeret med mange sorte prikker. Disse sorte prikker er mere tætsiddende omkring sidelinien på kroppen. Halefinnen hos hannen har en brilliant-gul farve blandet med en sort streg. Det er den flotte halefinne der giver den det engelske populærnavn: Butterfly-goodeiden.

Kønnene er også adskilt af typiske goodeidetræk. Hannen har et hak i gatfinnen, det har hunnen ikke. Derfor er det et godt kendetegn, når man skal adskille hanner og hunner fra unge kuld, som endnu ikke har fået farver.

Det kræver ikke noget specielt at holde denne art, mine blev holdt i et 45 l akvarie. Vandet havde en Ph på 7,4 og var relativt hårdt. Nogle akvarister anbefaler en tsf. salt pr. 4 l vand. Temperaturen varierede mellem 21-24 gr. c., og 20% af vandet blev skiftet en gang om ugen.

Jeg fodrede mine fisk med flagfoder, artemia, spinat og oksehjerte.

Der kan opstå især to problemer med opdræt af A. splendens: små voksne får små unger/kuld, mens de store voksne kan blive "bidt af en gal cichlide" i deres opførelse. Det giver sig udslag i at hunnen jager hannen bort, og spiser alle ungerne.
For at løse disse problemer fortrækker jeg et selskabsakvarium fyldt med unge A. splendens. Dette indebærer, at de unger som bliver født, er for store til at forældrene kan æde dem.

Har man først unger af 2 - 3 hunner, har man rigeligt med A. splendens i løbet af kort tid. Nogle akvarister foretrækker at holde ungerne fra de voksne, dette gør jeg dog ikke idet jeg lader mine unger vokse op sammen med forældrene, og det giver som hovedregel ikke de store problemer.

Jeg holder meget af at holde og opdrætte goodeider, og jeg har valgt at bruge A. splendens som udgangspunkt for denne artikel, da det er en kendt goodeide.

 

 

Typelokalitet:
Balneario Teuchitlan, Jalisco, Meksiko

Beskrivelse:
BRIAN KABBES

Dato / Klokkeslett:
19.12.1999, 8.55

Beskrivelse av typelokaliteten:
Ved nordendren av tettstedet Teuchitlan

Biotopbeskrivelse:
Hovedkilden til flodene Rio Teuchitlan. Kilden er ca. 100 x 70 meter stor. Vannet er 30 - 150 cm dypt og krystallklart, så bunnen kan sees. Bunnen består av fin sand og grovere grus. Vannet i denne damformete kilden flyter sakte i sørlig retning, hvor den etter noen kilometer ender i sjøen Presa La Vega.

Områdebeskrivelse:
Typelokaliteten benyttes som rekreasjonsområde. En del av kilden benyttes som badeplass. Det er også en liten restaurant, og et omkledningshus og lekeplass for unger.

Spesielle anmerkninger:
Ameca splendens forekommer her svært tallrik.

Lufttemperatur:
13,1 °C, 19.12.1999, kl. 8.55 .

Vanntemperatur:
25,3 °C, 19.12.1999, kl. 8.55 .

Vannmålinger:
PH: 7,0 19.12.1999, kl. 8.55
KH: 4° dH 19.12.1999, kl. 8.55
GH/TH: 3° dH 19.12.1999, kl. 8.55
Nitratmengde: 0 mg/l (ppm) 19.12.1999, kl. 8.55
Nitritmengde: 0 mg/l (ppm) 19.12.1999, kl. 8.55 .

 

 

719-Bild_05_Ort_Rio_Teuchitlan_Oberlauf
Ameca splendens
Typelokalitet: overløp til Rio Teuchitlan, Jalisco, Meksiko

 

 

722-Bild_10_Ort_Rio_Teuchitlan_Oberlauf
Ameca splendens
Typelokalitet: overløp til Rio Teuchitlan, Jalisco, Meksiko

 

 

723-Bild_11_Ort_Rio_Teuchitlan_Oberlauf
Ameca splendens
Typelokalitet: overløp til Rio Teuchitlan, Jalisco, Meksiko

 

 

781-Rio-Teuchitlan-Fernando-Romero
Ameca splendens
Typelokalitet: overløp til Rio Teuchitlan, Jalisco, Meksiko
Foto: Fernando Romero

 

 

Litteratur fra Kees de Jong, Nederland
508-Kees de Jong

 

Ameca splendens Miller & Fitzsimons, 1971

(1990) : Hooglandkarpers (vervolg). Poecilia Nieuws  (5): 82-84
(1995) : Spotlight on endangered livebearers. Viviparous  (32): 0-
P. de Batist (2000) : Men vraagt ons wat. Aquariumwereld  (1): 24-25
O.  Böhm (0) : Quelques espèces intéressantes de la familie des Goodéidés. Aquarama  (): 13-16
J.C.  Clark (1997) : Butterfly Goodeid Ameca splendens. Livebearers  (146): 28-28
G.M.  Clayton & D.J. Price (1992) : Interspecific and intraspecific variation in resistance to ichtyophthiriasis among poeciliid and goodeid fishes. Journal of Fish Biology  (40): 445-453
J.  Dawes (1980) : Goodeidae. Het Aquarium  (15): 467-468
J.  Dawes (1997) : Goodeiden Teil 3: Allgemeine Hinweise zur Pflege und Zucht sowie Kurzbeschreibungen zu einigen  Arten (1). Das Aquarium  (342): 16-19
J.  Dawes (1997) : Goodeiden Teil 2: Die "Inside Story". Das Aquarium  (341): 12-15
I.  Dibble (1999) : Hobbyist Aqua Lab Conservation Group "Mexico" Dagboek over de veldtrip 2. Poecilia Nieuws  (6): 117-126
I.  Dibble (2000) : Fish Ark Project - Mexico. Viviparous  (49): 0-
H.  Flöthmann (1991) : Beobachtungen bei der Haltung und Zucht von Goodeiden. DGLZ-Rundschau  (4): 83-85
H.  Greven &  M. Großherr (1992) : Adelphophagy and oophagy in Ameca splendens Smith & Fitzsimons, 1971. Zeitschrif für Fischkunde  (2): 193-197
R.C.  Griffiths (0) : Ameca splendens. Viviparous  (9): 0-5
R.C.  Griffiths (1986) : Ameca splendens, the butterfly Goodeid. Livebearers  (86): 5-7
R.C.  Griffiths (1986) : Goodeids I have loved (or liked, anyway). Livebearers  (85): 8-9
C.  Grimes (1992) : Casual success in summer ponds. Livebearers  (121): 4-7
A.  Gutjahr (1996) : "Kaiserschnitt" bei einem Ameca-weibchen. DATZ  (): 63-63
P.  Hartman (1994) : Spawning Ameca splendens. Livebearers  (134): 16-17
H.  Hieronimus (1993) : Eihüll der Goodeiden. DGLZ-Rundschau  (2): 35-35
B.  Iepenga (1997) : Werkgroepen van levendbarende aquariumvissen welke in hun voortbestaan bedreigd worden. Poecilia Nieuws  (1): 2-7
K. de Jong (1992) : Zonnende Gambusia's (levendbarenden in de tuinvijver) deel II. Poecilia Nieuws  (6): 7-8
M.  Kempkes (1999) : Drei besonders empfehlenswerte Hochlandkärpflinge. DATZ  (2): 28-33
G.  Knol (1994) : Problemen met mijn Ameca splendens. Poecilia Nieuws  (6): 117-118
D.  Lambert (1996) : The search for Skiffia francesae The Aquarian Expedition 1996. Tropical Fish Hobbyist  (november): 118-133
J.  Lombardi & J.P. Wourms (1985) : The trophotaenial placenta of a viviparous Goodeid fish: II Ultrastructure of trophotaeniae, the embryonic component. Journal of Morphology
J.  Mangan (1985) : Courtship and reproduction of Goodeids. Livebearers  (80): 8-9
M.K.  Meyer (1983) : Levendbarende siervissen. TI'H  (35): 8-11
R.R.  Miller & J.M. Fitzsimons (1971) : Ameca splendens, a new genus and species of Goodeid fish from Western Mexico, with remarks on the classification of the Goodeidae. Copeia  (1): 1-13
A. van den Nieuwenhuizen (1980) : Ameca splendens. DATZ  (2): 37-40
A.C.  Radda (1985) : De Goodeidae van Mexico; een uiterst interessante, maar aquaristisch nogal onbekende familie. TI'H  (43): 5-8
A.C.  Radda (1990) : Studien an cyprinodonten Fischen in Mexico, 1. Reisen 1978 u. 1979. DGLZ-Rundschau  (2): 12-21
P.  Schubert (1988) : Mitteilung einer Geburtanomalie bei Goodeiden. DGLZ-Rundschau  (3): 19-20
P.  Schubert (1989) : "Eins zu Null" - Goodeiden kontra Hydra. ZAG Lebendgebärende Zahnkarpfen  (4): 6-7
P.  Schubert (1991) : Ein Fisch für das Schaubecken - Ameca splendens. DGLZ-Rundschau  (4): 86-89
P.  Schubert (1991) : Beobachtungen zur Farbausbildung bei Chapalichthys pardalis, dem Pantherkärpfling. DGLZ-Rundschau  (1): 4-5
A.D.  Slack (1993) : A splendid livebearer. Livebearers  (131): 22-23
S.  Stöhr (0) : Der Ameca-Hochlandkärpfling, Ameca splendens. DATZ  (): 404-404
G.  Streibel (1982) : Freilandhälterung einiger lebendgebärender Zahnkarpfen. DGLZ-Rundschau  (4): 64-65
E.C.  Taylor (1984) : Hooglandkarpers (vervolg). Poecilia Nieuws  (3): 4-7
J.  Vente (1985) : Hooglandkarpers, Goodeidae. Het Aquarium  (3): 74-78
F.  Verbeeck (1986) : Ameca splendens. Aquariumwereld  (3): 70-71
M.J.  Wilson (1984) : Doubling up one's aquarium. Livebearers  (75): 17-19
L.  Wischnath (1996) : Hooglandkarpers uit Mexico. Het Aquarium  (2): 32-36
J.  Wubbolt (1997) : Ameca splendens The butterfly Goodeid. Livebearers  (149): 11-12