All oversettelse fra tysk til “skandinavisk” er gjort av Jan Arne Stenløkk, Stavanger, Norge

ALVAREZ, 1963

Chapalichthys pardalis ALVAREZ, 1963
Chapalichthys peraticus ALVAREZ, 1963

Tysk navn:
Panther – Kärpfling

Familie:
Goodeidae JORDAN, 1923.

Underfamilie:
Goodeinae JORDAN, 1923.

Førstebeskrivelse:
ALVAREZ, J. (1963): Ictiologia Michoacána. 3. Los peces de San Juanico y de Tocumbo; Mich. Ann. Esc. Nac. Cienc. Biol. 12 (1 - 4): pp. 111 - 138.

Opprinnelse til artsnavnet:
pardalis (gresk) = Panter (etter tegningsmønsteret).

Typelokalitet:
Tocumbo, 40 km sydlig for Lago de Chapala, Michoacán, Meksiko.

Metriske data:
Ryggfinne = 14 - 16 Finnestråler;
Analfinne = 14 - 16 Finnestråler.

Det er ikke vanskelig å holde Chapalichthys pardalis. Et akvarium på 100 liter er tilstrekkelig for en stim av denne fisken som liker å svømme. Temperatur mellom 18 °C og 22 °C.

Hannen blir ca. 6 cm, hunnen opp til 7-8 cm lang. Farven er olivenbrun, og over kroppen er det fordelt enkelte grønne, skinnende skjell. Utvokste dyr er svært høyrygget.

I naturlige habitater lever fisken i hovedsak av levende for, noe som bør etterstrebes i akvarium. Ellers tar den villig flakfor.

Oppdrett er enkelt så lenge en passer på at de voksne fiskene ikke får tak i ungene. Det er 15-20 unger pr. kull (ofte flere) som kan variere en del i størrelse. I større kull er ungene mindre; mens mindre kull gir større unger.

Chapalichthys pardalis

Skrevet af: WALTHER BADINO

Blandt de mange goodeider, der i årenes løb har gået i mine akvarier, må pardalis nok betegnes som den mest charmerende. Den hører nok ikke til de stærkest truede arter, og har derfor ikke tidligere fanget min interesse.

en for et par år siden stod Mogens Vestergaard med en flok, han ikke rigtig havde plads til, og jeg påtog mig plejen af fire hanner og tre hunner, alle i den størrelse, der i bøgerne angives som udvoksede.

Den første tid tilbragte de i et 128 liters akvarie. Det burde være tilfredsstillende, fiskenes størrelse taget i betragtning. Tremandsbogen (Lebendgebärende Zierfische, red.) siger seks til syv cm. og Radda siger fem til otte cm.

Det havde fiskene naturligvis ikke læst, så de blev ved med at vokse, og da de nu også begyndte at formere sig i stor målestok, blev pladsen snart for trang. De blev flyttet til et ca. 200 liters akvarium, hvor de stadig går.

Der findes meget få fisk, der er så “madglade” som pardalis. De kan sætte utrolige mængder føde til livs. Alle slags levende foder, frostfoder og tørfoder tages med allerstørste begærlighed. Selv andemad, fra udtynding i andre akvarier, er også en livret.
Når jeg sent om aftenen kommer hjem fra arbejde, og tænder lys i entreen, hvor akvariet står, lyder det nærmest som stranden ved Vestkysten i pålandsvind. Samtlige pardalis (vel omkring halvandenhundrede) splatter rundt i overfladen ved foderhullet.

En dåse Tetraphyll står klar til formålet, og endnu inden jeg tager overtøjet af, bliver en portion hældt ned til de “stakkels sultne dyr”. Først da falder der ro over akvariet.

Skulle jeg i dag navngive arten, ville jeg kalde den Chapalichthys macrophagus, storspiseren.

Resultatet er da også, at bøgernes størrelsesangivelser slet ikke holder. Min største hun døde for nyligt af alderdom. Hun var 12 cm., og mange andre er tæt på samme størrelse.

De er ynglevillige! På trods af, at jeg nogle gange har fået afsat ret store flokke, er der stadig temmelig trange kår i akvariet.

Af udseende minder pardalis meget om Ameca splendens, blot er kropsfarven mere gylden end hos Ameca. En overgang var jeg stærkt i tvivl, om vi havde bestemt arten korrekt, da alle beskrivelser af Ameca passede som fod i hose på mine pardalis. Men det ser ud til, at den er god nok.

Det kan så glæde, at der også hos videnskaben er tvivl. Det er blevet foreslået at samle slægterne Ameca, Chapalichthys og Xenoophporus i een slægt.

Men det hører vi nok nærmere om i fremtiden.

I mellemtiden kan vi bare i vore akvarier nyde en smuk, livlig og formeringsvillig fisk.
 

Litteratur fra Kees de Jong, Nederland

Chapalichthys pardalis Alvarez, 1903

(1990) : Hooglandkarpers (vervolg). Poecilia Nieuws  (5): 82-84
P. de Batist (2000) : Men vraagt ons wat. Aquariumwereld  (1): 24-25
O.  Böhm (0) : Quelques espèces intéressantes de la familie des Goodéidés. Aquarama  (): 13-16
O.  Böhm (1989) : Fische aus dem Hochland Mexikos. TI  (93): 19-20
K. de Jong (1985) : Hooglandkarpers. Poecilia Nieuws  (2): 14-
K. de Jong (1990) : Een oude bekende Chapalichthys paradalis (Alvarez, 1963). Poecilia Nieuws  (4): 57-58
D.  Lambert (2000) : Chapalichthys pardalis Avalrez, 1963. Viviparous  (48): 1-3
A.C.  Radda (1986) : Cyprinodonte vissen in Mexico 2. Poecilia Nieuws  (2): 28-
P.  Schubert (1989) : Eine undursichtige Sache. DGLZ-Rundschau  (3): 8-10
P.  Schubert (1991) : Beobachtungen zur Farbausbildung bei Chapalichthys pardalis, dem Pantherkärpfling. DGLZ-Rundschau  (1): 4-5
D.  Speirs (1991) : Chapalichthys pardalis. Livebearers  (115): 13-14
E.C.  Taylor (1984) : Hooglandkarpers (vervolg). Poecilia Nieuws  (3): 4-7
J.  Vente (1985) : Hooglandkarpers, Goodeidae. Het Aquarium  (3): 74-78
L.  Wischnath (1996) : Hooglandkarpers uit Mexico. Het Aquarium  (2): 32-36